🎧 Interview: Aldi åbner ny butik i Hirtshals

Posted on 18. maj 2022

Aldis Kommunikationschef Louise Wendelbo fortæller om den nye butik

Med sine 1200 m², indbydende frugt- og grøntafdeling, brede lyse gange og store rummelighed er den nye Aldi-butik i Hirtshals et pragteksemplar på den fornyelsesrejse, Aldi er på. Med beliggenhed på Doggerbanke 1 har butikken en flot udsigt over havnen og byens vartegn, der kan nydes, når man handler.

Og netop Aldis udviklingsrejse ’Det nye Aldi’, er noget som distriktschef Martin Sandlykke mener, den nye butik er et godt eksempel på:

Det er helt tydeligt at mærke den rivende udvikling og det fokus, Aldi har på hverdagen og moderne discount. De nye rammer gør, at butikken kan præsentere et bredere sortiment af nonfood og spotvarer,” siger Martin Sandlykke, der har arbejdet 2,5 år hos Aldi.

Butikschef Max Schlichter ser frem til at introducere den nye butik for borgerne i Hirtshals:

“Butikken har været centrum for en del opmærksomhed fra Hirtshals og omegn. Siden vi startede med at opføre butikken, har vi oplevet en stor og positiv nysgerrighed fra vores naboer. Og personligt glæder jeg mig til at vise Hirtshals, hvad vi fra Aldi kan udrette med 1200 topmoderne kvadratmeter.”

En lokal arbejdsplads med høj trivsel
Max Schlichter har været en del af Aldi siden september 2019. Han har altid gerne ville arbejde med ledelse og engagere sig i mennesker, og han er glad for, at Aldi har givet ham mulighed for at udvikle sig som leder gennem kurser, uddannelsesforløb og læring fra andre dygtige ledere. Max Schlichter vil gerne sikre en lokal arbejdsplads, hvor alle kan lide at gå på arbejde.

Min tidligere chef gav mig et af de vigtigste råd, jeg har fået. Det var at sørge for at have fokus på mennesket bag medarbejderen. Og når jeg ser på, at vi næsten ingen sygdom har blandt vores medarbejdere, så tillader jeg mig at tænke, at vi er lykkes med at skabe en arbejdsplads, hvor det er trygt og sjovt at gå på arbejde,” siger butikschefen med et smil.

Grønt butikstag med tørv fra de lokale klitter
Butikken skiller sig ud fra de øvrige ALDI-butikker ved at have et øget fokus på den lokale natur. Taget på butikken er dækket af græstørv af lokale planter fra grønsværklitterne og fungerer som levested for en del af det lokale truede dyreliv – fx toplærken og sommerfuglearten okkergul-pletvinge. Størstedelen af parkeringspladsen – der rummer 84 rummelige parkeringsbåse inklusiv tre handicappladser og to båse med ladere til elbiler – er belagt med græsarmering, hvilket yderligere får butikken til at falde fint og naturligt sammen med den omkringliggende natur

Fakta om Aldi i Hirtshals
Adresse: Doggerbanke 1, 9850 Hirtshals
Åbningstider: Kl. 8:00 – 21:00
Størrelse: 1200 m² med 84 parkeringspladser og to ladere til elbiler

Copyrights SkagaFM