108 år gammelt apotek i Hjørring på vej mod lukning

Endnu et apotek er på vej mod lukning.

Denne gang er det Hjørring Svane Apotek - med 108 års historie bag sig - som Lægemiddelstyrelsen indstiller til lukning. To gange har styrelsen forgæves søgt efter en afløser for apoteker Henrik Lintner.

Han er trist ved udsigten til en kommende lukning.

- Vi havde håbet på måske at blive nedgraderet til en filial, så vi stadig kunne blive liggende og og betjene vores faste kunder, siger han til DR P4 Nordjylland

Lægemiddelstyrelsen skriver i sin indstilling, at Hjørring Svane Apotek har en omsætning under gennemsnittet og ekspederer et antal pakninger under gennemsnittet.

- Vores kundetilfredshed er helt i top. Men økonomien er nok det ømme punkt for nye, unge farmaceuter. . Apotekerne er presset på indtjeningen i denne tid. Avancerne på medicin falder. Der er konkurrence fra internet-apoteker, købmands-apoteker og så skal de unge farmaceuter tilmed selv stille med overtagelses-finansieringen - modsat gamle dage, hvor man kunne få statslån til sådan noget, siger Henrik Lintner til DR P4 Nordjylland.

Hjørring Svane Apotek lukker i givet fald med udgangen af juni måned. Lægemiddelstyrelsen påpeger i sin høring, at kunderne i Hjørring stadig vil kunne betjenes af to receptekspederende enheder i Hjørring.

kilde: DR Nordjylland

468 ad

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.