75 året for invasionen på D-dag

Posted on 3. juni 2019

Vendsyssel Historiske Museum markerer European Bunker Day 2019, d. 6. juni, med hele 3 arrangementer hvor du kan høre om de tyske beton fæstninger i det danske land - både d. 5. og 6. juni.

Det er fortællinger om og fremvisninger af Danmarks eneste hovedpejlestation, dele af Hitlers enorme atlantervold og adgang til normalt aflåste bunkere.

Arrangementerne ser ud som følger:

Få dage efter besættelsen af Danmark d. 9. april 1940 begyndte den tyske marine at opstille lytte- og pejleapparater ved Skibsby. Det blev begyndelsen til Marine Peil Hauptstelle, Hjörring – den eneste hovedpejlestation i Danmark. Efterhånden fik man også en omfattende udviklings- og forsøgsvirksomhed i Skibsby. Lejren blev beskyttet af en pansergrav, minefelter, pigtråd, antiluftskyts, kanoner og maskingeværer. På turen fortæller vi om pejlerne og bunkerne. Turen er på 3 km.

Tid: 5. juni. Kl. 19.00 til 22.00
Mødested: P-pladsen overfor Politihundeforeningens klubhus på Ulvkjærvej 113, 9800 Hjørring
Pris: 50 kr. Tilmelding nødvendig til: bunkergruppen@vhm.dk

___

Den 6. juni 1944 landede allierede tropper i Normandiet. Invasionen af Europa var i gang. Med succes havde de allierede brudt den uindtagelige kæde af bunkere fra Nordkap til den spanske grænse – Atlantvolden. Invasionen kunne også være foregået i Danmark – fx i Hirtshals, hvor bunkerne var magen til dem, som de allierede nedkæmpede i Frankrig. Rundvisningen sætter fokus på invasionen, der aldrig kom og hverdagen for de soldater på 10. batteri, der ventede på et eventuelt angreb gennem besættelsesårene.

Tid: 6. juni. Kl. 16.00 til ca. 17.30
Sted: Bunkermuseet Hirtshals, Fyret 2, 9850 Hirtshals
Pris: 50 kr. pr. person, børn under 18 år gratis

__

Bunkergruppen Hirtshals lægger op til en spændende ekstraordinær bunkertur i Tversted, der skiller sig ud fra de normale guidede bunkerture i sommersæsonen. Vi kommer rundt i en spændende del af det store fæstnings-område med over 60 bunkere og kommer til at bese både kanonstillinger og ammunitionsbunkere, samt et par spændende bunkere der normalt ikke er tilgængelig for offentligheden. Turen går også forbi det store infanteri-område, hvor de tyske hær-soldater holdte til og der bliver mulighed for at se endnu en normal aflåst Infanteri-bunker.

Tid: 6. juni. Kl. 19.00 til ca. 21.00
Sted: Mødested er Polarkiosken ved Tannishus
Pris: 50 kr. pr. person, børn under 18 år gratis

Skriv en kommentar

Copyrights SkagaFM