80’s PARTY 2017 flytter til Zwei Grosse Bierbar i Hjørring

15823701_1092071674234978_394900074784675899_n80’s PARTY 2017 flytter til Zwei Grosse Bierbar i Hjørring

Arrangørerne bag 80’s PARTY 2017 - Fredag den 7. april - har besluttet at flytte årets fest fra Vendelbohus til Zwei Grosse Bierbar, Strømgade i Hjørring.
”Vi har ikke solgt billetter nok denne gang til at kunne fylde Vendelbohus ligesom de øvrige 7 år, og i stedet for at aflyse, så har vi valgt at flytte festen til Zwei Grosse,
og Morten og personalet dernede har lovet at lave et brag af en fest i helt samme ånd som tidligere. Det er stort set kun adressen som er ændret.
Live-musikken leveres stadig af NEWS med alle deres fede 80’er og 90’er hits, og DJ pulten styres med hård hånd af DJ DAN RACHLIN og DJ HAMMER”,
fortæller Michael Bermann fra Bermann Company, som har arrangeret 80’s Party siden 2010 sammen med Skaga FM og Bjesken.

”Zwei Grosse Bierbar bliver 80’er pyntet i dagens anledning. Vi har barkortet fyldt med 80’er drinks og de 250 gæster vi forventer vil helt bestemt få en fed aften i 80érnes tegn.
Vi vil naturligvis stadig opfordre folk til at finde det gamle 80’er tøj frem som alle de andre år. Det har været forrygende. Dem som har købt spisning kl. 19.00 inden festen, spiser også på
Zwei Grosse Bierbar ( På 1. sal ) Selve festen starter klokken 20.00, og en tillægsgevinst er jo også at vi fester helt til kl. 5 om morgenen.
Billetprisen bliver lidt lavere end på Vendelbohus, nemlig 150 kr”, fortæller Morten Bredahl Weinkouff fra Zwei Grosse Bierbar.

Billetsalg: www.skagafm.dk

468 ad

Skriv en kommentar