Carsten Bang gæster Vendelbohus med nyt one-man-show

Det var en tilfældighed at Skaga FM i 2009 blev arrangør af stand-up shows på Vendelbohus. Komikeren Carsten Bang skulle på tour med nyt show, men Hjørring var ikke på turneplanen. 

  • - vi kontaktede bureauet FBI for at høre om det en fejl at Carsten bang ikke kom til Hjørring. Der er ikke nogen forpagter på Vendelbohus og dermed ikke nogen arrangør. Men I kan da bare blive stand-up arrangør, lød beskeden fra FBI, fortæller Henrik Ledet. Den udfordring tog vi til os og siden er det blevet til mange shows i Hjørrings Kulturmekka nummer 1.  

Nu skal Carsten Bang Danmark rundt med et nyt one-man-show og heller ikke denne gang er Hjørring en undtagelse. Carsten Bangs nye show har overskriften Alter Ego og kan opleves på Vendelbohus fredag den 6. oktober klokken 20.00. Billetsalget er startet her på skagafm.dk

Jeg ved, hvem jeg er – men er jeg altid den samme? Spørger Carsten Bang i sit kommende og femte one man show ALTER EGO. Igen beriger Bang os med det skarpsyn og den karakteristiske comedy-stil, der henover de sidste mere end 20 år har resulteret i udsolgte sale, utallige fire- og femstjernede anmelderroser og placeret ham i “superligaen” af komikere. “Nogen gange er jeg entusiastisk – andre gange opgivende. Nogen gange praktisk og logisk – andre gange hovedløs. Nogen gange er jeg fuld af selvtillid – andre gange bare fuld”

Med sit velkendte lune, blotter Bang sin personlighed i en kredsen om det store spørgsmål, hvor ofte vi i virkeligheden er os selv frem for vores Alter Ego - denne bedre udgave af os selv, som vi allerhelst vil se os som værende?

Glæd jer til endnu en filosofisk, øjenåbnende og stærkt underholdende oplevelse fra Carsten Bang, der denne gang står ansigt til ansigt med flere ansigter af sig selv

468 ad

Skriv en kommentar