Fiskens Dag på Nordsøen Oceanarium

Lørdag d. 15. september er hele Danmarks festdag, hvor dansk fisk på forskellig vis bliver promoveret. På Nordsøen Oceanarium fejrer vi dagen med spændende aktiviteter for alle!
Dansk fisk er både bæredygtig og klimavenlig, så det er klart, at det er den foretrukne fisk hos forbrugerne. På Fiskens Dag håber vi at kunne vække nysgerrigheden og lysten til at spise endnu mere dejlig dansk fisk.
Nordsøen Oceanarium tager på Fiskens Dag udgangspunkt i årets store tema Projekt FiSK. Projektets formål er blandt andet at undersøge, hvordan fisk påvirker børns sundhed og koncentrationsevne samt at give danske børn og deres forældre viden om og oplevelser med fisk og sundhed på en sjov, utraditionel, involverende og nuanceret måde. Der er lagt op til en sjov, lærerig og smagfuld oplevelse for hele familien!
Der vil blandt andet være smagsprøver, gættekonkurrencer og sjove fakta om fisk som mad.

468 ad

Skriv en kommentar