Forrygende sommer for campingpladserne: 3,9 millioner gæster i juli

Campingsæsonen 2018 bliver mindeværdig. I juli måned var der 3,9 millioner overnattende gæster på de danske campingpladser, knap 11 procent flere end i juli 2017. Augusttallene bliver endnu bedre, spår OCFF.

Tre måneders sommer med masser af sol og varme har sat sit tydelige spor på antallet af overnatninger på de danske campingpladser. I juli gæstede ikke færre end 3.887.048 mennesker de danske campingpladser, og det er en fremgang på 10,7 procent i forhold juli 2017, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. I august forventes en endnu større fremgang, oplyser branceorganisationen OCFF, Outdoor-Camping-Ferie-Fritid.
– Camping er den overnatningsform, der er steget mest, hvis man ser bort fra lystbåde, der ikke fylder meget i statistikken. Det hænger naturligvis sammen med den utroligt gode sommer, hvor gæsterne i større omfang har valgt sol og strand som ferieform. Det ved vi, fordi OCFF har lavet en medlemsundersøgelse, der viser, at det var de kystnære campingpladser, der oplevede den største vækst i sommerperioden 2018, siger Jens Brendstrup, direktør for OCFF.

– Medlemsforventningerne til august måned er også helt i top hos vore medlemmer, som forventer et niveau, der ligger 15 procent over august 2017. Og ”skuldersæsonen”, der ligger før og efter højsæsonen i juli, har i år også været væsentligt bredere på grund af vejret, tilføjer han.

Fremgang i Tversted
Lokalt har man også nydt godt af den varme sommer. På Tannisby Camping i Tversted oplevede man i juli en fremgang på godt 13%, sammenlignet med 2017. Faktisk har man haft en solid fremgang i antallet af gæster i hele 2018, fortæller indehaver Kasper Wæhrens til Skaga FM

 

Rykind hos campingcentre
Også campingcentrene havde stor glæde af 2018-sæsonen. De cirka 60 medlemmer af OCFF, der sælger campingvogne og -udstyr, oplevede et stort rykind, da sommeren startede med et brag 6. maj. Folk, der ikke havde fået brugt campingvognen i 2017, skulle have lavet service, have nye fortelte, nye gasflasker, nyt udstyr med videre

468 ad

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.