Fortuna Hjørring spiller vender “hjem”

Posted on 16. juni 2021

Efter to år i ”landflygtighed” er en ”ægte” Fortuna-spiller nu på vej til Hjørring. 34-årige Janelle Cordia kommer hjem til Fortuna fra den italienske serie A-klub Fiorentina. Janelle er ikke alene en fremragende fodboldspiller, hun er også et fantastisk klubmenneske. Hun formåede i sine fem år i Fortuna – fra 2014 til 2019 – trods sin amerikanske baggrund – at blive Fortuna-grøn helt ind i hjertet. Det karaktertræk glæder klubben sig også til at genopleve. Men det er altså fodbold Janelle kommer tilbage til Hjørring for at bidrage med.

Hun er en allround defensivspiller, der kan dække både forsvarslinjen og midtbanen. Hun er tilbage for at afrunde sin karriere i Fortuna, hvor hun – efter at have spillet i en større liga – demonstrerer forståelsen for det ansvar, der følger med at bære Fortuna-trøjen

– Janelle kender kulturen og forventningerne i vores klub. Hun tager den rette mentalitet med ind i vores hold, siger cheftræner Brian Sørensen.
– Hun er en spiller, jeg kender rigtig godt, efter at have arbejdet sammen med hende i 4-5 succesfulde år. Hun kan både dække den defensive midtbane eller spille forsvar.
Aftalen med Janelle understreger vores intentioner om ikke blot at styrke truppen, men også forbinde denne klubs historie med nutiden. Vi skal nå det niveau, der forventes af os.

Copyrights SkagaFM