Fortuna skal op at stå efter skuffelse

- Vi kunne naturligvis ikke skjule den store skuffelse, da vi onsdag aften efter 0-0 mod Fiorentina måtte erkende, at vi nu er ude af UEFA Champions League i denne omgang. Men nu ligger der en opgave i at komme ud over denne skuffelse, og så forberede os på en ny champions league i 2018/19, siger cheftræner Brian Sørensen og tager hermed afsæt til lørdagens hjemmekamp mod Varde i 3F-ligaen
- Vi vil naturligvis vise os fra vores allerbedste side, når vi tager i mod Varde. Vi skal hurtigt rejse os ovenpå skuffelsen.
Vi startede sæsonen med en sejr på 5-0 ude mod Varde. Siden har det vist sig, at Varde og vi ligger i hver sin ende på pointstavlen.
Vi er ubesejret med maksimum 24 points, mens Varde har det vanskeligt, og ligger i bunden med et enkelt point.
Selv om vi har været igennem et par hårde kampe i champions league, skal vi nok være på mærkerne og her på vores hjemmebane vise publikum, at vi er ligaens tophold.
Vi skal stadig ligge med maksimumpoints, når den her kamp er spillet.
Så, kære publikum og tilhængere, I skal nok få en god oplevelse sammen med jeres favorithold!
Kampen på Nord Energi Arena begynder kl. 16, og den livestreames samtidig på Mycujoo.

468 ad

Skriv en kommentar