Hirtshals Fiskefestival har modtaget en stor donation fra Spar Nord Fonden

Posted on 4. april 2019

Hirtshals Fiskefestival har fået en donation på samlet kr. 300.000 af Spar Nord Fonden til afviklingen af kokkekonkurrencen Local Cooking, de næste tre år.

Tilbage i 2015 gennemførte Hirtshals Fiskefestival i samarbejde med Rene Langdahl Jørgensen fra Nordsøen Forskerpark det første løft af den allerede eksisterende konkurrence ”Årets Fiskeret”.

Formålet var og er, at at løfte Hirtshals’ image som interessant destination for fiske- og skaldyrsglade turister fra Nordjylland, Danmark, Skandinavien ja endda hele Europa.

En højt profileret kokkekonkurrence med regional restaurantdeltagelse og dommerpanel af kendte danske madpersonligheder er med til at markedsføre højkvalitetsfisk fanget af Hirtshalsfiskere i farvandet omkring Nordvendsyssel og dermed indirekte være med til at sikre vækst i fiskeerhvervet gennem bedre priser og bredere afsætning.

Konkurrencen afvikles på et krævede niveau for de deltagende restauranter. Dommerne er nogle af Danmarks bedste kokke og madanmeldere. Med hjælp fra festivalens mange frivillige skabes der et helt unik og tæt stemning, hvor deltagere og publikum kommer helt tæt på hinanden i det store telt på havnen.

Konkurrencen har de seneste år været afhængigt af ekstern finansiering – senest fra Hjørring Kommune. Hirtshals Fiskefestival alene ikke har økonomien til at afholde konkurrencen.

”Med denne donation er der skabt ro omkring økonomien og kan i højere grad bruge tiden på at udvikle konkurrencen” udtaler koordinator Mette Jensen. ”Vores store forbillede er jo kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem” Konkurrencen har skabt enorm opmærksomhed omkring Bornholm som leverandør af kvalitetsråvarer og ikke mindst rejsedestination for betalingsvillige restaurantgæster. Hvert år i juni sender TV2 ligefrem direkte fra konkurrencen på Bornholm. ”Det er ambitionen for Local Cooking Hirtshals at nå op på samme status. Fisken fra Hirtshals fortjener det!”

Konkurrencedagen i år er, torsdag den 1. august 2019

Skriv en kommentar

Copyrights SkagaFM