Hirtshals på verdens største transport og logistik-messe

Posted on 7. juni 2019

Hirtshals Havn har været til transport- og logistisk messe i Tyskland i selskab med Fjord Line og North Atlantic Shipping og sammen har de repræsenteret Hirtshals til begivenheden, men hvad er formålet egentlig?

Transport & Logistics, som messen hedder i daglig tale er den største af sin slags og er placeret i den bayerske hovedstad München.

Udstillingskategorierne spænder fra IT-konsulenter der kan udstyre dit firma med det nyeste teknologi, eller fragtfirmaer der kan sejle dine varer til Shanghai uden problemer.

Selve messen er en årlig begivenhed med over 2.000 forskellige udstillere, der tilsammen danner en ”hub” for internationale organisationer hvor det er til skabe et netværk og hvor folk fra alle verdenshjørne kan møde potentielle forhandlere, samarbejdspartnere, leverandører eller hvad end dit hjerte begærer.

Men tanken bag messen er ikke kun at fremme firmaer, industrier og møde de partnere du har rundt omkring i verden. Der er bred enighed om at det ”industrielle samfund” står over for enorme opgaver i de kommende år. Der skal bådes tænkes økonomisk, grønt og digitalt. Det bringer os til, den måske primære, funktion af messen – at få alle disse industrielle hjerner i samme rum og skabe innovation og nye idéer til fremtiden i fællesskab til fællesskabet.

Begivenheden startede tirsdag d. 4. juni og slutter i dag fredag d. 7., arrangementet afholdes i Messe München Messegelände.

Udstillings-arealet fylder over 115.000 m2 spredt over ni forskellige haller og udendørs områder.
I 2017 var der over 60.000 besøgende fra 123 lande, 2100 udstillere fra 62 lande.

Skriv en kommentar

Copyrights SkagaFM