Lions afholder igen Kvinde-motion

Lions afholder igen Kvinde-motion.

Søndag, den 7. oktober 2018 er der igen kvinde-motion til fordel for DBO, De Brystopererede I Hjørring.

Motionen – gang, stavgang eller løb - foregår fra Spejderhytten, Skrænten 32, Hjørring, og starter klokken 11.00.

Vi varmer op fra klokken 10,45 og tilmelding foregår på dagen fra klokken 9,30 I spejderhytten.

Ruterne er på henholdsvis 4 km, 6 km og 10 km (kun for løbere) går gennem det naturskønne efterårsklædte Hjørring Bjerge og er vi heldige måske også I solskin. Der er vanddepoter ude på ruten, hvis nogen skulle blive tørstige. Det gælder ikke om at komme først, vi tager ikke tid, men håber alle vil nyde turen og hinandens selskab, vi har præmier, der er skænket af byens forretninger, og de udtrækkes på tilmeldingsblanketten.

Efter løbet er der mulighed for at slappe af og hygge med hjemmebag og kaffe.

Prisen vil være kr. 60,- for voksne, unge op til 18 år kr. 30,- og børn under 15 år er gratis.

Alt overskud går ubeskåret til De Brystopererede I Hjørring, og de har virkelig brug for pengene til deres aktiviteter.

Husk, at en ud af ni kvinder får brystkræft, og vi kender sikkert alle nogen, der er eller har været ramt. Så mød op og få lidt motion og støt samtidig det gode formål.

468 ad

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.