McDonald’s i Hjørring byder på nyt restaurantkoncept

Når McDonald’s i Hjørring igen byder gæsterne velkommen den 31. august kl. 12.00, bliver det til en anden oplevelse, end de er vant til. Mens restauranten holder lukket fra den 24. til 31. august, gør franchisetager Flemming Fast nemlig klar til et nyt restaurantkoncept med bl.a. nye digitale platforme, der gør det muligt for Hjørring-borgerne selv at sammensætte, bestille og betale for deres menuer.

McDonald’s i Hjørring holder midlertidigt lukket fra den 24.-31. august. Det skyldes, at restauranten skal omstilles til det nyt restaurantkoncept, Din McDonald’s, hvor gæsterne blandt andet får mulighed for selv at sammensætte, bestille og betale for deres menu, og hvor maden laves personligt til den enkelte gæst ved bestilling.

De nye muligheder for bestilling betyder samtidig, at McDonald’s ændrer måden, maden tilberedes på. Franchisetager Flemming Fast ser frem til at vise gæsterne de nye spændende tiltag:

Flemming Fast

Mens vi holder lukket, får vi blandt andet opstillet digitale bestillingsskærme, der gør det i langt højere grad muligt for den enkelte gæst at sammensætte sin egen menu, og så får vi et helt nyt legeland til de mindste. Det og meget andet glæder vi os til at vise vores gæster i Hjørring”, siger Flemming Fast.

Burgeren tilberedes specifikt til dig Indtil nu har det været sådan, at maden på restauranten ofte har været tilberedt på forhånd, men fremover vil al maden som Big Macs, McNuggets og pomfritter blive tilberedt personligt til den enkelte gæst i takt med, at den bliver bestilt. Det betyder, at køkkenet i restauranten i Hjørring også har gennemgået en større ombygning, så det er bedst muligt indrettet til, at personalet kan tilberede gæstens bestilling så hurtigt som muligt, efter ordren er tikket ind. Konceptet kaldes Made4You.

I og med at vi får de digitale bestillingsskærme, så kan vores gæster nu selv bestemme tempoet, når de bestiller. Og da burgerne laves specifikt til den enkelte gæst, så kan vi også bedre og hurtigere imødekomme de forespørgsler vores gæster indimellem har til deres burger, f.eks. ekstra ost eller ingen løg”, siger Flemming Fast.

Får brug for flere medarbejdere Det nye restaurantkoncept har, som beskrevet, medført et mere digitalt set up end tidligere set hos McDonald’s og selvom de nye digitale bestillingsskærme for fremtiden kommer til at gøre lidt af arbejdet, så betyder det ikke, at restauranten i Hjørring skal ud afskedige medarbejdere. Snarere tværtimod. Erfaringerne viser derimod, at man har skulle ansætte nye medarbejdere i forbindelse med det nye restaurantkoncept.

Din McDonald’s handler ikke om at spare medarbejdere. De medarbejdere, der før stod ved kassen, kommer enten ud i køkkenet, da der er brug for flere i det nye setup, mens andre kommer ud blandt gæsterne i en værtsrolle. Så vi skal ikke afskedige medarbejdere”, siger Flemming Fast.

McDonald’s Hjørring er den 39. McDonald’s restaurant i Danmark, der konverterer til det nye koncept. Den første restaurant med det nye koncept åbnede i marts 2016, og det forventes, at alle McDonald’s 88 restauranter er overgået til det nye koncept i midten af 2018.

Om McDonald’s i Danmark Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 88 McDonald’s restauranter i Danmark, der ejes af selvstændige franchisetagere. McDonald’s Danmark beskæftiger flere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 172.000 måltider om dagen

468 ad

Skriv en kommentar