Mikael Andersson til Vendsyssel FF

19 årige Mikael Andersson skifter fra FC Midtjylland til Vendsyssel FF på en 1-årig lejeaftale.

Mikael Andersson har spillet 2 Superliga kampe for FC Midtjylland og har repræsenteret Danmark på henholdsvis U18 og U19 landsholdet.

Mikael Anderson har længe været anerkendt som et enormt talent. Som bare 14-årig blev han inviteret til prøvetræning hos Aston Villa, hvor han fik mulighed for at prøve kræfter med Premier League klubbens ungdomshold. Kort efter skiftede han fra AGF til FC Midtjylland, hvor han har haft sin daglige gang i FCM Akademiet og sidenhen i FCM’s Superliga trup.

Mikael Andersson dækker flere af de offensive pladser og har hovedsageligt spillet venstre kant og angriber.

Administrende direktør Mogens Krogh udtaler:

Det glæder mig at vi har kunnet nå til enighed med Mikael og FC Midtjylland om en 1-årig lejeaftale.

Mikael er en teknisk dygtig kant og har i ungdomsårene været en flittig målscorer. Mikael kommer med rigtig stor fart og er meget udforrende i en-mod-en spillet. Mikael besidder et godt spark og kan derfor blive et våben på dødbolde.

Vi forventer os meget af Mikael og ser meget frem til at bidrage til hans udvikling i et talentfuldt og stærkt træningsmiljø.

Mikael Andersson er udtaget til U21 landsholdet, som spiller EM-kvalifikations kamp mod Færøerne i aften og imod Litauen den 5. september. Han er derfor først aktuel til kampen imod Brabrand IF i 2. runde af DBU Pokalen den 6. september på Nord Energi Arena.

468 ad

Skriv en kommentar