Nordjyllands Politi forsøger at begrænse antallet af indbrud

Udgivet d. 16. december 2018

Julen er højtid - også for indbrud.
Men Nordjyllands politi forsøger at begrænse antallet af indbrud ..

En af metoderne er at bure potentielle indbrudstyve inde i juledagene.

- De tyve, der afventer afsoning, vil blive indkaldt til afsoning, så de afsoner i juleperioden. I den periode har de ikke mulighed for at få udgang, oplyser vice-politiinspektør Anders Uhrskov til DR Nordjylland. Han fortæller at politiet samtidig tager på forebyggende og advarende besøg hos personer, der i forvejen er kendt af politiet.

Statistisk er Juleaftensdag den dag, hvor der sker flest indbrud. I fjor var antallet af indbrud næsten tre gange så høj som på en almindelig gennemsnitsdag.

Alligevel var antallet af indbrud juleaftensdag i fjor det laveste i otte år - måske fordi folk er blevet bedre til at forebygge indbrud, siger Anders Uhrskov.

- Men vi vil gerne have, at det falder endnu mere, så vores indsats vil fortsat være massiv, siger politiinspektøren til DR Nordjylland.

Risikoen for at vende hjem fra juleferie til et indbrudsramt hus er i øvrigt størst i Nordsjælland og på Fyn.

Kilde: DR Nordjylland

Skriv en kommentar