Nordjyske Bank udstiller lokal kunst

Posted on 8. februar 2019

I februar måned kan man i banken møde værker fra det lokale kunstnerpar Anni og Flemming Holm Pedersen, der til dagligt har værksted og galleri på deres hjemadresse mellem Vidstrup og Hjørring.

Anni og Flemming har begge deltaget på anerkendte nationale og internationale udstillinger og har igennem tiden opnået stor anerkendelse for deres værker. Flemming har primært arbejdet i granit og andre stenarter, hvorimod Anni primært har arbejdet i bronze og andre metaller. Et fælles træk for værkerne er den underfundighed og humor, som både Anni og Flemming altid har været i besiddelse af.

Udstillingen er en del af en række af udstillinger, hvor Nordjyske Bank i Hirtshals i anledning af sit 60 års jubilæum vil vise, hvad lokale kunstnere og håndværkere arbejder med og brænder for.

Alle er meget velkomne til at kigge forbi Nordjyske Bank i Hirtshals og tage de fine værker i nærmere øjesyn

Skriv en kommentar

Copyrights SkagaFM