Nostalgi og musik gør 80’s Party  i Hjørring til noget helt unikt

Udgivet d. 9. marts 2020

Arrangørerne bag 80´s Party på Vendelbohus i Hjørring arbejder på fuld tryk i kulisserne, på at gøre festen Lørdag den 28. marts 2020 til et brag. ”Vi er godt med – både i maskinrummet med hensyn til de praktiske ting – og også med billetsalget, hvor vi har solgt godt, og kan konstatere, at der stadig tikker bestillinger ind dagligt – både fra større og mindre grupper.  ”80´s Party med en snert af 90érne” gør comeback på Vendelbohus i Hjørring efter et par års pause, og vi kan næsten ikke vente til den 28. marts. Arrangører er Skaga FM, Bermann Company, Jesper Spanner og Vendelbohus”, fortæller Michael Bermann fra Bermann Company

3 DJ’s sætter ild i dansegulvet

”80´s Party er et godt og afprøvet koncept, som startede tilbage i 2010, og vi har præsenteret både livebands fra ind og udland, og DJ’s til at levere de rigtige toner til festen, og her i 2020 har vi lavet aftaler med hele 3 DJ’s, og dem præsenterer vi her”, fortæller arrangørne Jesper Spanner og Anders Langeland fra Vendelbohus

DJ Hammer & DJ Kongerslev

DJ HAMMER:
”Hammer startede som DJ i 1979 på diverse ungdomsdiskoteker, og startede DJ karrieren for alvor i 1982 på Diskotek Cicero og Restaurant Messing Jens i Hjørring. Hammer har senere underholdt på diverse diskoteker i Hjørring, Løkken, Blokhus, Aalborg, Århus og masser af DJ-sommerjobs i Spanien, England og Norge. Lige nu kører han primært mobile DJ jobs og 80ér/90ér temafester.  DJ HAMMER’s personlige 80ér TOP 3:  1: Ottawan: Hands Up – 2: Carl Carlton: Baby I Need Your Loving – 3: Baltimora: Tarzan Boy”

 

DJ KONGERSLEV:
“Kongerslev har spillet siden 1983 på flere forskellige diskoteker, og har underholdt til et utal af 80ér fester i Hjørring og Aalborg. Kongerslev var med fra det første 80´s Party på Vendelbohus, og har travlt med firmafester, julefrokoster, fødselsdage, bryllupper, og samarbejder også med forskellige bands i området. DJ KONGERSLEV’s personlige 80ér TOP 3: Rick Astley: Never Gonna Give You Up – 2: Kool & The Gang: Celebration – 3: Thomas Helmig: Det Er Mig Der Står Herude Og Banker På

DJ Sloth

DJ MARTIN SLOTH:
”Martin Sloth er fra Aalborg, og startede sin DJ karriere i den lokale ungdomsklub i 1984, og har siden da lavet masser af fede fester på diskoteker i både Aalborg, Skagen, Løkken, Blokhus og mange private arrangementer. Som DJ spiller Sloth noget af det som folk vil danse til og hygge sig til i et bredt mix – naturligvis leveret med et smil. DJ SLOTH’s personlige 80ér TOP 3: 1: Time Bandits: Endless Road – 2: Spagna: Call Me – 3: Hot Cole: Love Is Like A Game

80ér drinks, udsmykning og mulighed for spisning

”Vores dekoratør har set stedet, og er ved at forberede sig til udsmykningen, så man føler sig hensat til 80érne. Vores drinkskort bærer også præg af fortidens klassikere, og mon ikke også de mange gæster gør alt for at finde det gamle 80’er kluns frem igen. Superfedt at folk er kreative på den front. Det er bestemt med til at gi’ festen et ”los i røven”, og sædvanen tro kvitterer vi med nogle fine præmier til de bedst udklædte på aftenen. Vi glæder os – og opfordrer folk til at få købt billetter på www.skagafm.dk. Der er mulighed for at tilkøbe spisning allerede fra kl. 19.00”, fortæller Niels Viberg og Henrik Ledet fra Skaga FM

Skriv en kommentar