Ny udgave af “Fra Egnens Fortid” på gaden

Arkivet i Hirtshals kunne i lørdags præsentere den næste i rækken af ”Fra Egnens Fortid”. I mange år har en fast artikelserie handlet om de, der blev født for hundrede år siden. Det er dog aldrig tidligere sket, at en af de personer, der blev født for hundrede år siden, var tilstede. Lilly Thomsen har medvirket til at skrive en historie om sin opvækst på Købmandsgaarden i Tornby og kom og fortalte om sin barndom på selve receptionen sammen med de øvrige forfattere. Det var en stor oplevelse og et meget spændende indlæg.

I løbet af dagen kom mange af selskabets medlemmer forbi for at afhente deres årbog, se lokaliteterne og deltage i den årlige hygge på Det gamle Rådhus. Som altid var der en god stemning i ”Kaffestuen”, når medlemmerne får lejlighed til at få sig en snak med de man ikke lige møder til daglig. Børges rullepølse er i højsædet, og mange giver udtryk for, at traditionen med rullepølsemadder til kaffen ikke skal ændres.

Årbogen er præget af artikler om de store omvæltninger, der skete for hundrede år siden hvor glæden var stor over at havnebyggeriet endelig kunne påbegyndes, og forhåbninger til fremtiden var præget af pionerånd og store planer. Når man ser tilbage på tiden efter havnens vedtagelse, kan man nærmest fornemme en holdning, som minder om erobringen af det vilde vesten i Amerika. Områder skulle have nye navne. Det gjaldt Hirtshals, som fik sit navn fra hollandske søfarere. Hjortehals var et navn fra et søkort. Lilleheden, som fiskerlejet egentlig hed, blev brugt sideløbende med navnet Hirtshals efter at Fyret blev bygget. I verdenskrigens skygge blomstrede det nationale, og nogle syntes man skulle søge tilbage til en ”ægte” dansk navneform, som for eksempel Hornsnæs.

Nyt land blev erobret af Jens Ervø, der opkøbte værdiløse klitarealer i Tornby, som kun nødtørftigt kunne bruges til afgræsning. Sandet skulle forvandles til guld i form af sommerhusgrunde – eller med tidens udtryk ”villa-parceller”. Ervøs nye by skulle finde et navn, der kunne trække linjer langt tilbage til de danske sagn. Om kilderne kunne bære, var ikke afgørende for Ervø. Også dengang var det ”den gode historie”, som var afgørende.

 

Herom og meget mere kan man læse om i årbogen som medlemmerne modtager gratis, men som også kan købes på Arkivet eller hos Hirtshals Bog og Ide

468 ad