Ny undersøgelse: Nordjyderne skal tale mere om døden

Udgivet d. 24. oktober 2019

Om nordjydernes sidste rejse skal ende på havet, i en skov, ved et kendt gravsted eller et helt fjerde sted, kan være svært at vide. For faktisk har mere end fire ud af ti nordjyder ikke besluttet, hvordan de skal herfra. Desuden har mange nordjyder slet ikke drøftet emnet med deres pårørende. Det viser en ny undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri.

Mere end fire ud af ti nordjyder (44 procent) har ikke taget stilling til eller overlader beslutningen om deres egen begravelse eller bisættelse til deres pårørende. Det er resultaterne af en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri. Paradoksalt nok har mere end fire ud af ti (42,2 procent) heller ikke talt med deres familie eller venner om, hvordan de ønsker, at deres egen begravelse eller bisættelse skal foregå.

Medlem i Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri, Tim Gedsø, er indehaver af Gedsø Granit i Nordjylland. Han mærker derfor på helt tæt hold, at mange nordjyder ikke taler nok om døden.

– Jeg oplever, at det stadig er en smule tabubelagt at tale om døden. Der er kommet lidt mere åbenhed omkring det, men det kan sagtens blive bedre. Vi oplever ofte, at pårørende kommer uforberedte til os, når de skal planlægge deres kæres sidste rejse. Langt de fleste har slet ikke tænkt over, hvilken begravelse de skal vælge. Det er ikke noget, de har talt om i familien, siger Tim Gedsø. 

Nordjyderne har brug for et mindested
Kun omkring en femtedel (22,7 procent) af nordjyderne vil begraves på en kendt gravplads. Derimod vil næsten halvdelen (45,1 procent) vælge en kendt gravplads, som deres kæres sidste hvilested, hvis de ikke selv har taget stilling. Tim Gedsø mener, at årsagen til forskellen er, at nordjyderne ikke vil være til besvær for deres pårørende, men har behov for et mindested, når det gælder deres kære, som de har mistet.

– Nordjyderne vil ikke være til besvær for de efterladte. Derfor tror de, at de gør deres pårørende en tjeneste ved at fravælge et kendt gravsted, men faktisk gør de det modsatte. Næsten seks ud af ti nordjyder (57,1 procent) besøger deres afdøde kære på kirkegården minimum en gang om året. Det vidner om, at de efterladte gerne vil have et mindested, hvor de kan bearbejde sorgen over at have mistet deres kære, siger Tim Gedsø.

Han er bekymret over den misforståelse, der kan opstå mellem den dødende og de pårørende, hvis de ikke tager snakken om det sidste hvilested.

Et gravsted med minder  
Næsten en tredjedel af nordjyderne (30,9 procent), som ønsker deres eget gravsted, mener, at det er et godt sted at blive mindet. Derudover mener mere end fire ud af ti af nordjyderne (41,3 procent), at et kendt gravsted er et godt sted for familien og vennerne, som kan komme og bearbejde sorgen over at have mistet.

Tim Gedsø har flere gange oplevet, at de pårørende henvender sig, fordi de har fortrudt, at de har fravalgt et kendt mindested. Derfor vil de flytte urnen til et kendt gravsted, der samler minderne om deres kære.

– De pårørende må ikke ignorere betydningen af, at deres kære ligger begravet et sted, hvor de kan komme og besøge dem. En kendt gravplads er et godt sted for de pårørende, fordi det genkalder minderne og oplevelserne med det liv, som de havde med deres kære. For mange giver det også mening at bevare nærheden med den de har mistet ved at komme og fortælle den afdøde, om det liv de lever i dag, siger Tim Gedsø.