Nyd en gratis Irish Coffee på Lilleheden i Hirtshals

Udgivet d. 9. januar 2019

Hvad giver mere mening på en hundekold januar end at søge i ly for kulde og frost - og fejre National Irish Coffee Day med en gratis Irish Coffee? Det er 75 år siden, at flypassagerer for første gang kunne varme sig på en kaffe med whiskey - den opskrift, der senere skulle blive til Irish Coffee, som vi kender den i dag. Irish Coffee kan derfor også fejre fødselsdag, hvilket er endnu en god grund til at hylde den varme drink d. 25. januar.

Tag din kaffeglade ven under armen, få varmen og nyd en gratis Irish Coffee mellem 18.00 og 19.00.

Historien om Irish Coffee

Den populære Irish Coffee med Tullamore D.E.W. stammer helt tilbage fra vinteren 1943/44, hvor et fly måtte lande på vandet ved Foynes Lufthavn i Irland. De kolde passagerer blev sejlet i små, åbne både til lufthavnen, hvor de varmede sig på irsk whiskey i deres kaffe. Én takkede kokken for den vidunderlige kaffe og spurgte, om han brugte brasiliansk kaffe, men han svarede: "Nej, det er irsk kaffe!"

Irish Coffee blev den traditionelle velkomstdrink i lufthavnen, og da en journalist fortalte sin ven, ejeren af Buena Vista Cafe i San Fransisco, om den varme drik, skabte de den opskrift, vi kender i dag - med kaffe, sukker og letpisket fløde. På Buena Vista Cafe serverer man stadig op til 2000 Irish Coffees om dagen! Og de serverer den stadig med Tullamore D.E.W. - den originale whiskey til Irish Coffee.

Nyd en gratis Irish Coffee på 

Lilleheden
Hjørringgade 2
9850 Hirtshals

Gældende betingelser

Der serveres én Irish Coffee per person i tidsrummet 18.00-19.00 d. 25. januar 2019. Der er et begrænset antal, så der udskænkes efter først-til-mølle-princippet.

Skriv en kommentar