Nye museumsbiler i bybilledet

Bilparken på Vendsyssel Historiske Museum har i længere tid været noget, der hørte hjemme på et museum – eller en autoophugger. De var nedslidte og udgiftstunge, og transportudfordringerne var mange.

Museet valgte derfor at tage kontakt til Uggerhøj Hjørring, og sammen med erhvervskonsulent Claus Conradsen blev der skruet en meget fordelagtig sponsor-leasingaftale sammen. Nu kender museet 100% udgifterne til bilerne fremover – ingen ubehagelige overraskelser.

Museets nye bilpark består nu af to spritnye Citroën Berlingo City Van samt én Citroën Jumper.

Derefter tog museet kontakt til Egotag i Hjørring, hvor indehaver Kristian Kristensen sponsorerede den iøjnefaldende udsmykning på bilerne. Egotag leverede print til bagsiden af bilerne, og gennemfarvet 3M folie til de store logoer på siderne, som sikrer lang holdbarhed og god kvalitet.

Når museets folk nu kører rundt i Vendsyssel – om det så er arkæologerne på udgravning, eller håndværkerne på vej til vores mange afdelinger, er det i biler der i høj grad skiller sig ud. God komfort, og et fantastisk blikfang.

Vendsyssel Historiske Museum vil gerne takke Claus fra Uggerhøj og Kristian fra Egotag for det fantastiske og tilfredsstillende samarbejde.

468 ad

Skriv en kommentar