Nyt Naturråd skal bistå kommunerne med Grønt Danmarkskort

Posted on 1. november 2017

Nyt Naturråd skal bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort
Kommunerne skal som en del af kommuneplanen udpege Grønt Danmarkskort. Det sker som et led i en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder. Lokale Naturråd skal bistå kommunerne med dette arbejde og komme med forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Derfor opfordres landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer og lokale foreninger, der arbejder med beskyttelse og benyttelse af natur, til inden den 4. december 2017 til at indstille medlemmer til Naturråd 1.
Naturråd 1 dækker kommunerne Læsø, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring. Ved at skabe sammenhæng i naturudpegningerne på tværs af kommunegrænser kan der skabes større og bedre naturområder med bedre fysisk og/eller funktionel sammenhæng. Forventningen og hidtidige erfaringer er, at lokal tværgående dialog er vejen til de rigtige og holdbare løsninger.
Det nye naturråd nedsættes senest 15. januar 2018 og skal have afsluttet arbejdet senest 15. juli 2018.

Et Naturråd består af højst 20 medlemmer. Tidsfristen for foreninger og organisationers indstilling af medlemmer til Naturråd 1 er 4. december 2017. Indstilling sker med et medlem og en suppleant. Hvis muligt indstilles både en kvinde og en mand.
Sekretariatsbetjening og mødeledelse vil i Naturråd 1 forestås af Hjørring Kommune.

Indstilling af medlemmer skal ske til mkh@hjoerring.dk

Skriv en kommentar

Copyrights SkagaFM