Per Møller: Jeg “render” ikke af pladsen

Udgivet d. 10. maj 2019

Per Møller besidder i skrivende stund pladsen som 1. Viceborgmester i Hjørring Kommune, og det er ikke en plads han har tænkt sig at opgive, hvis han bliver stemt ind i Folketinget.

Tværtimod fortæller den konservative folketingskandidat, at han fortsat vil være at finde som Hjørring 1. Viceborgmester og i Økonomiudvalget. Dog må han byde farvel til sit job som Coach/træner.

 

Med Per Møllers egne ord:

"I de sidste par dage har jeg fået spørgsmål om, hvad der sker, hvis jeg bliver valgt til Folketinget den 5. juni. Det er der lagt en plan for.

Jeg vil fortsætte som 1. viceborgmester og mit arbejde i Økonomiudvalget. Til gengæld vil det betyde et farvel til mit job som træner/coach. Men Anja fortsætter.

I den konservative byrådsgruppe skal vi omkonstituere os. Sammen med mine to fantastiske kollegaer Mette Jensen og Kim Bach har jeg også lagt en køreplan for det.

Så du kan trygt stemme personligt på mig den 5. juni. Jeg “render” ikke af pladsen. Jeg er klar til at knokle for Hjørring kommune. Og for dig og for Danmark"

Skriv en kommentar