Politisk lederskab – fordi byplanlægning også er politik

 

Flere end 700 politikere, kommunale byplanlæggere og konsulenter får i løbet af to dage inspiration og idéer til at blive skarpere på svarene på de ovenstående spørgsmål, når det 68. byplanmøde afholdes i Hjørring torsdag d. 4. og fredag den 5. oktober.

Med Hjørring Kommune som vært byder Dansk Byplanlaboratorium velkommen til byplanmøde i en kommune, der trods befolkningstilbagegang satser på udvikling. Årets tema er "Politisk lederskab - fordi byplanlægning også er politik".

- Vi har i Hjørring Kommune fokus på både investering og tilpasning. På trods af at vi de seneste år har været spændt hårdt for økonomisk, så har vi haft modet og viljen til at bygge nogle fyrtårne, samtidig med, at vi har afviklet andre steder. Jeg er stolt over at have stået i spidsen for byråd, der har turdet prioritere hårdt for at skabe plads til udvikling, siger Borgmester Arne Boelt (S), Hjørring Kommune.

Det er netop det politiske mod og lederskab der er fokus på under årets byplanmøde.

- Vi ser ofte at de kommuner, der er pressede, finder på nye og innovative løsninger som andre kan lade sig inspirere af. I Hjørring Kommune samarbejder man aktivt med lokalsamfundene både i byerne og på landet og tager udgangspunkt i lokale behov. Det er meget spændende at følge de løsninger, der kommer ud af det, siger direktør Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium

468 ad

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.