Rørende danseforestilling om unge flugt

Både teenagere og voksne tilbydes en gratis teateroplevelse når Vendsyssel Teater & NextDoor Project torsdag i denne uge præsenterer en Vendsyssel-version af danseteaterforestillingen ’ Vi ses, Rafiq-e-man!’. En smuk og rørende forestilling om unge på flugt - og om, hvordan det er, at komme til et helt nyt land.

”Vi ses, Rafiq-e-man” er delvist baseret på de unges egne oplevelser på rejsen til Danmark, og det er ko-reograf Ingrid Tranum Velàsquz, der har udvalgt tre unge flygtninge, som har fået asyl og nu går på hhv. Hjørring Ny 10. og på Ingstrup Efterskole, til at være med i en Vendsyssel-version af den professionelle danseteaterforestilling ’Vi ses, Rafiq-e-man!’.

De unge Hjørring-performere, der er udvalgt efter en workshop på Hjørring Ny 10, er Frej Stenholt Mor-tensen (danser), Christian Issa (performer) – samt tre unge flygtninge fra Hjørring Ny 10. Koreografi og scenografi er af hhv. Ingrid Tranum Velàsquez og Sille Dons Heltoft. Henriette Groth står bag forestillin-gens livemusik.

”Vi ses, Rafiq-e-man” er en vedkommende, smuk og bevægende forestilling, der henvender sig til både teenagere og voksne. Projektet er støttet af Statens Kunstfond, WILHELM HANSEN FONDEN, Sonning- Fonden, Københavns Scenekunstudvalg og Augustinus Fonden.

”Vi ses Rafiq-e-man” vises på Vendsyssel Teater torsdag den 9. november 2017 kl. 18.00. Der er gratis entré til forestillingen og hele arrangementet, som indbefatter suppe og dialog med koreografen – dog skal billetterne bookes på Vendsyssel Teaters hjemmeside eller ved henvendelse til teatrets billetsalg. Billetten giver gratis transport med Nordjysk Trafikselskab frem og tilbage til forestillingen.

468 ad

Skriv en kommentar