Så kom årets DM til Fortuna

Udgivet d. 3. juni 2019

Der skulle ungdom til for at hente guld hjem til Fortuna her i 2019. Klubbens U18-hold, der er gået gennem turneringen uden nederlag og kun tre uafgjorte sikrede sig søndag endeligt Danmarksmesterskabet 2018-19. Selv om der er endnu tre kampe tilbage er guldet hentet hjem. Det skete i kampen mod Odense Q i Odense og sejren i denne kamp blev 3-0 til Fortuna.

 

Hjørring-pigerne lag stærkt ud og efter 19 minutter kom det første mål, der blev scoret af Rebekka Frederiksen. Efter 31 minutter kom så den anden scoring, da Frida Sørensen fordoblede føringen og samme Frida Sørensen var igen på pletten syv minutter senere, da hun, assisteret af Rebekka Frederiksen, scorede til slutresultatet 0-3.

Fortuna er nu 10 points foran nr. to Kolding Q, der i øvrigt er Fortunas næste modstander. De to hold tørner sammen på Fortunas anlæg på Landlyst lørdag den 8. juni kl. 13:30, men på det tidspunkt er turnerings topplacering altså afgjort.

Der er gået netop 20 år siden Fortuna i 1999 senest vandt DM med sit U18-hold. I klubben ser man årets danmarksmesterskab som et resultat af den intensive satsning, der i de seneste år er etableret bl.a. med Dana Cup Academy som omdrejningspunkt.

Skriv en kommentar