Et samlet byråd står bag budget 2018-2021

Et samlet byråd står bag budget 2018-2021

- Jeg glæder mig over, at det er et enigt byråd, der nu har sat deres underskrift på budgettet for 2018-2021. Det vidner om, at der er en bred og fælles forståelse for at fortsætte de langsigtede budgetstrategier, så der er tid og rum for et kommende byråd til at arbejde videre i et langsigtet perspektiv, siger borgmester Arne Boelt (S).
Det betyder blandet andet, at der fortsat er et flerårigt fokus på at reducere driftsudgifterne. Budgettet kommer i forlængelse af allerede vedtagne besparelser på serviceudgifterne på 60 millioner kroner fra 2017 til 2018.

Byrådets ambition med det nye budget har været at fastholde og skabe kvalitet inden for de økonomiske rammer, budgettet giver.
- Kommunens økonomi er fortsat stram, og der venter yderligere udfordringer i den kommende byrådsperiode. Her kvitterer vi for den indsats, der ydes i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner for at fastholde presset for at få en grundlæggende reform af udligningssystemet fra 2019. Det er altafgørende, at de økonomiske grundvilkår forbedres, hvis enderne fortsat skal kunne nå sammen, siger borgmester Arne Boelt (S).
Gennem forhandlingerne har der været afgørende fokus på:
- at prioritere midler i kommunen som helhed – så udviklingen bliver fastholdt både i by og på land. Herunder samles byggeriet af Vrå Skole- og Børnehus i en samlet etape i stedet for to etaper, så det kommer til at stå færdigt i 2020 fremfor i 2021.
- at der i budgettet for de kommende fire år, er der en klar prioritering af skole- og dagtilbud med færre børn pr. voksen.

Derudover er der afsat penge til en række helt konkrete initiativer, som kommer alle borgere til gode.

468 ad

Skriv en kommentar