Simon Talbot – MAKE DENMARK GREAT AGAIN

Simon Talbot er på en mission: MAKE DENMARK GREAT AGAIN

Det seneste års tid har Simon Talbot boet i Los Angeles i USA. Her har han jagtet et amerikansk gennembrud, og det har gjort Simon klogere på både amerikanere, politik og comedy. Nu vil han bruge alle erfaringerne og oplevelserne i USA til at 'Make Denmark Great Again'.

Det er der kommet et standup-show ud af, som Talbot turnerer landet rundt med i efteråret 2018. Showet handler om de sjove modsætninger, der er mellem danskere og amerikanere - og så gør Simon én gang for alle op med den danske jantelov.

Simon Talbot er med sin karakteristiske entusiasme, energi og sprudlende fortællerglæde klar til at få hele Danmark til at grine igen med sine sjove betragtninger fra USA, når han drager ud med sit fjerde onemanshow. Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, som i årevis har leveret solid underholdning til danskerne. Vi har blandt andet fulgt ham på standup-scenen og i diverse TV-satirer. Han har tre danmarksturnéer i bagagen, og er i øjeblikket aktuel som vært i Comedy Centrals danske TV-satsning 'Stand-up Uden Grænser'. Han har to gange været nomineret i kategorien 'Årets Komiker' til ZULU Comedy Galla, senest i 2016 for onemanshowet 'Mr. Copenhagen'

Information:
Show: torsdag den 27. september 2018 klokken 19.00 på Vendelbohus
Dørene åbnes kl. 18.30
UNUMMEREREDE PLADSER

468 ad

Skriv en kommentar