SkoleCenter Hirtshals holder Job- og Uddannelsesmesse

Udgivet d. 9. oktober 2019

Skolecenter Hirtshals' 9. klasser har den forgangne uge været ude og prøver kræfter med arbejdslivet i deres praktik-uge, bl.a. var vi på Skaga FM så heldige at have Sofie Kjærgaard i praktik.

Eleverne i de tre 9. klasser, A, B og C, har i uge 40 indtaget mange forskellige stillinger på forskellige virksomheder i Hirtshals og omegn - og det vil de meget gerne fortælle mere om til åbent hus.

Det er i dag d. 9. oktober mellem 14.00-17.00 i drengenes gymnastiksal.
Der vil være en velkomst v. skoleleder Niels Chr. Sunesen kl. 15.00 - ellers er der frit lejde til at gå rundt og tale med de unge mennesker om deres oplevelser.

Det er både praktikken og uddannelsesvejen til jobbet der vil blive præsenteret, så du kan forvente at høre om hvad de forskellige virksomheder rigtigt går og laver til hverdag og de mange forskellige måder man kan ende i en virksomhed, om der er gennem en speciel uddannelse, erhvervserfaring, sit netværk og m.m.

Skaga FM var selv til stede i morges for at høre om det havde været en succesfuld uge for eleverne, det blev der til et interview med Camilla Thomsen fra 9.c som havde været i praktik som Børnelæge i Brønderslev. 

Interviewet sendes senere i dag og kan derefter findes på her på hjemmesiden.