Stafet For Livet kommer ikke til Hirtshals

Kræftens Bekæmpelses "Stafet For Livet" kommer ikke til Hirtshals i 2018. Det står klart efter et informationsmøde på Hirtshals Skole, oplyser koordinator Eva Kylov

- på mødet blev vi enige om at der ikke er frivillige kræfter til at lave Stafet For Livet i Hirtshals lige nu. Stafetten hviler på frivillige hænder og der er ikke nok frivillige til at løfte stafet opgaven. Hvis et par stykker i Hirtshals får mod og lyst til at starte op en anden gang, så er jeg mere end klar! Jeg synes, at der har været en utrolig positiv stemning på møderne og jeg vil så gerne lave Stafet i Hirtshals, siger Eva Kylov til Skaga FM

I Hjørring afvikler man i 2018 for 4. år i træk Stafet For Livet. Det sker den 18. og 19. august på Hjørring Golfklubs arealer

Fakta om Stafet For Livet:
Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og støtte dem, der kæmper. Formålet med Stafet For Livet er at skabe håb til alle berørt af kræft via oplysning, fællesskab og indsamling.

Stafet For Livet giver alle ramt af kræft i lokalsamfundet mulighed for at opleve støtte og opbakning fra venner, familie og kolleger. Der afholdes Stafet For Livet arrangementer over hele landet, og alle kan være med!

Stafet For Livet er hverken et løb eller en konkurrence. Deltagerne på stafetholdene bestemmer selv, om de vil gå eller løbe. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv og fælles indsats i kampen mod kræft.

Læs mere på www.stafetforlivet.dk

468 ad

Skriv en kommentar