Svømmeklubben Nejst i Hirtshals afholder igen svømmeskole

Udgivet d. 31. januar 2019

Svømmeklubben Nejst i Hirtshals afholder igen Svømmeskole i uge 27 og uge 28

Svømmeskolen afvikles mandag til og med fredag fra klokken 08.30. Fredag eftermiddag er der overrækkelse af diplomer

Svømmeskolen er for børn fra 5 år og op til 14 år.

Vi varmer vandet i vores 25 meter bassin op til ca. 30 grader, så børnene kan klare de mange timer i vandet. Hele dagen tilbringes dog ikke i vandet – børnene inddeles i 4 hold, som veksler mellem svømmeundervisning, teoriundervisning og aktiviteter i Sportshallen, fortæller formand for Svømmeklubben Nejst, Dorte Andreasen.

- En af dagene går vi til stranden, hvor vi gennemgår sikkerhed ved badning fra strand, her nævnes og vises, hvor det er sikkert at bade med hensyn til strømforhold og revlehuller. På svømmeskolen er også indlagt frugt- og frokostpause, hvor vi i hallens Cafeteria indtager dejlig børnevenlig og sund mad, fortæller hun

Hele ugen koster kr. 900,-, som betales kontant ved indskrivning inden kl. 08.30 mandag morgen. Tilmeldingsfrist er 1. juni

Du kan læse mere om svømmeskolen på www.svømmeklubbennejst.dk

Skriv en kommentar