Tid til hyggeligt marked på A-Zs parkeringsplads

Udgivet d. 28. marts 2019

Det er sjældent, at der bliver pruttet om prisen i Bilka. Ikke desto mindre kan det meget vel være tilfældet, når Bilka holder bagagerumsmarked søndag den 7. april kl. 10-15.

Her bliver Bilkas parkeringspladser fyldt med kræmmere, der sælger ud af deres gamle guld og både store og små vil her have mulighed for at finde et rigtigt scoop, mener eventansvarlig i Bilka, Nicki Stougaard.

- Nu er det jo ved at være tradition, at vi 2 gange om året afholder de her bagagerumsmarkeder, hvor parkeringspladserne omdannes til én stor markedsplads. Vi glæder os meget til at se hvad folk tager med i år. Vi ser tit nogle ret sjove og unikke ting hos alle standene, siger Nicki Stougaard, der særligt håber at se en masse børn til markedet.

- Sidste år så vi mange børnekræmmere som solgte ud af deres legesager. Det gav en ekstra hyggelig stemning og selvfølgelig masser af leg og glade børn, siger Nicki Stougaard.

Alle kræmmere støtter Børns Vilkår, BørneTelefonen

Udover alle dem, der dukker op til markedsdagen, er der også andre børn, der får glæde af Bilkas bagagerumsmarked. Al indtægt fra de solgte stadepladser går nemlig ubeskåret til Børns Vilkår og deres vigtige arbejde med BørneTelefonen. Rigtig mange børn kontakter hver dag Børnetelefonen for at få hjælp af en voksen.

- BørneTelefonen er en vigtig sag for Bilka og for mange af vores kunder. Pengene kunderne støtter med, bruges til at sikre at flere børn kan få hjælp. Lige nu er er det nemlig kun omkring halvdelen, som man kan nå at besvare og det skal vi forbedre, siger Nicki Stougaard.

Om Bilkas bagagerumsmarked
Bagagerumsmarkedet er åbent søndag den 7. april kl. 10-15

På selve dagen er en del af Bilkas parkeringsplads omdannet til marked. Der vil dog også stadig være masser af parkeringspladser til de kunder, som kommer for at handle i Bilka

En stadeplads koster 50 kroner og kan købes i Bilkas kundeservice allerede nu

Booking af stadepladser foregår efter først til mølle princippet

Pengene som kommer ind fra salg af stadepladser går ubeskåret til Børns Vilkår BørneTelefonen

Der må ikke sælges dyr, mad- og drikkevarer samt kopivarer på markedet

Bilka One Stop i Fields, Bilka Hillerød og Bilka Ishøj holder som de eneste IKKE bagagerumsmarked på grund af pladsmangel

Bagagerumsmarkedet foregår i følgende byer søndag den 7. april: 

  • Esbjerg
  • Herning
  • Hjørring
  • Holstebro
  • Horsens
  • Hundige
  • Kolding
  • Næstved
  • Odense
  • Randers
  • Skalborg (Aalborg)
  • Slagelse

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.