Tornby Cup har vokseværk

De sidste forberedelser til Tornby Cup 2018, er ved at være på plads.

Selv om vi har sagt det før at nu bliver turneringen ikke større, så er den i år alligevel vokset til det største den har været, siger Henning Sigsgaard fra Tornby Cup til Skaga FM. Der er tilmeldt 195 hold, 7 fra Sverige, 50 fra Norge og 138 fra Danmark, det er 8 hold mere end sidste år, men det er som om at der er lidt færre på holdene end der var sidste år, så i alt er det samlede deltagerantal ca. 2.250, af dem skal ca. 1.600 indkvarteres og bespises.

Indkvarteringen er på Højene Skole hvor SHIs Venner står for vagter og tilsyn, på Hirtshals Skole hvor det er Dykkerklubben der har tilsynet, i Hirtshals Idrætscenter hvor det er hallens personale der har tilsynet og endelig forskellige steder i Tornby hvor det er klubbens medlemmer, og lokalbefolkningen der i stor stil træder til med alle mulige opgaver.

Der skal spilles 490 kampe i løbet af weekenden, fordelt på 16 haller om lørdagen og 13 om søndagen. Her er der lavet aftale med de lokale klubber, som står for stævneledelsen og tidtagningen.
Der er 11 busser om lørdagen og 8 om søndag der kører spillerne rundt til de forskellige haller, og transportere dem hjem for at spise.

Kampene starter i alle haller lørdag og søndag kl. 8.00. Der er A-finaler i Tornbyhalle fra søndag kl. 11.00-17.00.

Der er fri entre til alle kampe, så det er bare med at komme ud og se noget Håndbold

Se mere på: www.tornbycup.dk

468 ad

Skriv en kommentar