Traditionsrig høstdag, jernalderdag og dyrskue i Mosbjerg

Posted on 5. august 2019

Der vil være mange aktiviteter på Landskabs og Landbrugsmuseet i Mosbjerg, søndag d. 11/8 kl. 10-16, når den traditionelle høstdag afvikles for 32 år i træk. Det er museets mange frivillige laug, som muliggør dette store arrangement.

Først og fremmeste er der fokus på høsten, og hvordan den foregik i den første halvdel af 1900-tallet. I marken høstes der med le, segl og selvbinder. Ved husmandsstedet dufter der af gammeldags mad, som det blev lavet dengang oldemor var barn.

Igen i år er der arrangeret dyrskue med gamle husdyrracer. Du kan opleve de dyr der var almindelige på en gård midt i forrige århundrede. Man vil kunne se jysk Kvæg, sortbroget dansk malkerace, landgeder, marskfår, gamle landrace grise, jysk hest og Frederiksborger-hesten Tarzan, der har stamtavle helt tilbage til 1552.

Desuden genoplives Jernalderen med et temaområde, hvor der både bages, filtes, pileflettes, væves og rebslages. Børnene kan bl.a. prøve kræfter med gammeldags lege og bueskydning. Arkæologerne vil fortælle om jernalderen og gamle kornsorter.

Desuden vil der i år være mulighed for at prøve ridning på Shetlandspony eller Islandsk hest.

I laden er biavlerne aktive. I cafeen kan der købes pølser, kaffe og kage. Der kan også købes Gammeldaws mad. Menuen er Skipperlapskovs med syltede rødbeder, rigeligt smør og purløg. Eftermad er trifli af mørke bær. Der er mulighed for at forudbestille maden på tlf 96241050.

Indgangen er gratis for børn, mens voksne kan slippe med 50 kr. Alle er velkommen til en spændendende sommerdag i høstens tid.

Copyrights SkagaFM