Vibeke Haaning stopper i Hjørring Byråd til nytår

15182492_10208666759201171_1409427449_oVenstres borgmesterkandidat i Hjørring Kommune, Vibeke Haaning, stopper i politik med udgangen af den nuværende valgperiode.

Beslutningen kommer seks måneder efter at Vibeke Haaning vandt et tæt kampvalg med Venstres daværende spidskandidat, Henrik Jørgensen. Et valg, der endda måtte ud i omvalg, efter det første valg i maj 2016 endte uafgjort.

Ifølge Vibeke Haaning har ejerskabet af pleje- og rengøringsvirksomheden Blæksprutten været den tungvejende grund til beslutningen. ’Da jeg sagde ja til at stille op som borgmesterkandidat vidste jeg, at jeg måtte vælge mellem politik og min virksomhed, for begge dele kræver 100% opmærksomhed, vilje og dedikation. Det skylder jeg både vælgerne, medarbejderne og de mange ældre, som Blæksprutten hver dag hjælper.’, siger Vibeke Haaning. ’Derfor gik jeg også allerede sidste forår i gang med forberedelserne til at drosle ned for mit erhvervsmæssige engagement i Blæksprutten, så jeg kunne dedikere min tid udelukkende til politik. Det har hele tiden været forudsætningen, men det har desværre vist sig vanskeligere end ventet at finde den rette til at tage over. Det har haft den konsekvens, at jeg de seneste måneder har skulle dele min tid mere og mere mellem politik og min virksomhed.’

’Jeg elsker begge verdener, og både Venstre og Blæksprutten betyder så meget for mig, men tidsforbruget på begge samtidigt er uholdbart og det har jeg valgt at tage konsekvensen af, så jeg fremover kan fokusere på én opgave. Alt andet vil være forkert, for det er min klare holdning, at man skal gøre ting ordentligt.’, slutter Vibeke Haaning. ’Derfor har jeg desværre ikke haft andre muligheder, og jeg er ked at af skuffe de Venstre-medlemmer, der har bakket mig op. Virkeligheden kræver nogle gange, at man må tage de svære, men nødvendige valg.’

Venstre er allerede nu i gang med at finde en ny borgmesterkandidat, og på nyt opstillingsmøde i den nærmeste fremtid regner man med at have den nye kandidat på plads.

468 ad

Skriv en kommentar