
Mandag aften kl. 1912 udviklede et butikstyveri sig til røveri oplyser Nordjyllands Politi. På Nørregade i Sindal indfandt der sig en kunde. Han stjal 2 frosne kyllinger på et spyd. Han blev imidlertid opdaget af en salgsassistent. Da han blev holdt tilbage truede vedkommende salgsassistenten med, at han havde en butterfly kniv i lommen og, at han ville anvende den hvis han blev forsøgt pågrebet. Samtidig slog han salgsassistenten i ansigtet. Han blev anholdt og kan nu se frem til at få en straf for røveri og ikke butikstyveri.
I et ”almindeligt” butikstyveri er straffen som udgangspunkt en bøde, hvor der i røveri er mulighed for fængsel. Nu skal sagen vurderes af politiets jurister og i sidste ende kan det blive en afgørelse, der skal træffes i retten.
