Nyheder

Slutspurten til KV21 i Hjørring Kommune sættes ind…

Direkte radio og TV fra afslutningsdebat og Valgaften

”Det snerper, og nu er det ligefør, at vi skal til stemmeboksene og sætte vores ”X”. Tirsdag den 16. november går det løs med Kommunalvalg 2021 i Hjørring Kommune. Mange vælgere har besluttet sig for, hvem de stemmer på, men der er også rigtig mange tvivlere derude. Her i slutspurten kan vi måske hjælpe lidt på vej med at få taget en beslutning.

Skaga FM og HAS-infokanalen sender nemlig direkte fra Afslutningsdebatten i Byrådssalen på Hjørring Rådhus dagen før valget, Mandag den 15. november fra kl. 19.00 til 21.30”, fortæller Henrik Ledet og Niels Viberg fra Skaga FM Spidskandidaterne skal sælge varen…
”Vi har samlet alle spidskandidaterne fra de 12 opstillede partier eller lister – og her har de altså en sidste chance for at gøre indtryk på de vælgere, lyttere og seere der endnu ikke har taget den endelige beslutning.
I panelet sidder Arne Boelt, Socialdemokratiet – Gry Bruun Nielsen, Radikale – Per Møller, Konservative – Andreas Andersen, Nye Borgerlige – René Bjerre Andersen, SF – Carsten Medum Andersen, Hjørring For Alle – Britta Eckhardt, Kristendemokraterne – Erik Høgh-Sørensen, Dansk Folkeparti – Erik Krage, Lokallisten – Søren Smalbro, Venstre – Louise Hvelplund, Enhedslisten og Nicklas Gjedsig Larsen, Alternativet. Ordstyrer bliver radiovært Henrik Ledet”, fortæller Kurt Larsen fra HAS, Hjørring Antenneselskab.

”Debatten kan også følges fra Skaga FM’s Facebook side, hvor man har mulighed for at stille spørgsmål til paneldeltagerne. Vi har folk til at følge med på siden, og vi vil stille udvalgte spørgsmål videre til politikerne. Vi henstiller dog kraftigt til, at man holder den gode tone den aften på de sociale medier”, siger Henrik Ledet og Niels Viberg fra Skaga FM Direkte dækning af Valgaftenen på Vendelbohus

”Selve valgaftenen dækker Skaga FM og HAS infokanalen naturligvis også på tætteste hold. Det kommer til at foregår fra Vendelbohus i Hjørring, hvor langt de fleste politikere opholder sig på selve valgaftenen – demokratiets festaften.
Vi starter udsendelsen kl. 18.00 med reportager fra diverse valgsteder i kommunen, interviews, analyser, kommentarer fra politikerne. Vi er med indtil vi kender valgresultatet, navnene på de nye byrødder og forhåbentlig også selve konstitueringen, hvor valgets resultat skal udmøntes i en politisk aftale.

Vi glæder os til samarbejdet, hvor medarbejdere fra Skaga FM, Hjørring Antenneselskab og teknikere fra Vendelbohus skal få live-sendingen til at gå op i en højere enhed”, slutter Kurt Larsen fra HAS