Nyheder

Sunset Boulevard i Hjørring genåbner

Den 14. oktober kan Sunset Boulevard igen byde sultne borgere i Hjørring velkommen, når restauranten genåbner i nye omgivelser, hvor der er blevet kræset om detaljerne og den hyggelige atmosfære. Restauranten har for en kort periode været lukket, mens den undergik en totalrenovering.

Den 14. oktober kl. 10:00 genåbner Sunset Boulevard en nyrenoveret restaurant i Hjørring – nærmere bestemt på Sprogøvej 1. Er man hurtig til at kigge forbi, kan man få glæde af nogle skarpe åbningstilbud.

Sunset Boulevard har været blandt danskernes foretrukne restaurantkæder siden åbningen tilbage i 1996, hvor den første restaurant åbnede i Odense. Siden dengang er det gået stærkt for den danske restaurantkæde, som har taget kampen op mod de store internationale fastfood-kæder.

Både restaurantchefen Mette Asp og hendes team glæder sig til, at kunne byde gæsterne velkommen tilbage i restauranten, som er blevet indrettet på ny med danske, arkitekttegnede møbler.

“Det er vigtigt for os, at gæsterne oplever, at vores restauranter er et rart sted at være. Jeg håber, at gæsterne bliver glade for den nye indretning, og jeg ved, at mit team og jeg selv glæder os meget til at tage imod dem, siger Mette Asp. 

Den hyggelige atmosfære omkring måltidet, har været vigtig for indretningen af den nye restaurant. Maden vil stadig være de frisklavede burgere og sandwiches, som vi kender Sunset Boulevard for – dog med et lettere udvidet menukort sammenlignet med før renoveringen.

“Vi arbejder stadig for at levere frisklavet mad af høj kvalitet og give en rigtig god service til de besøgende. Med den nye indretning får vi mulighed for at gøre oplevelsen hos Sunset Boulevard endnu bedre. Dette gælder uanset, om man er på et hurtigt pitstop eller besøger restauranten for at nyde et måltid mad sammen med andre,” siger Mette Asp.  Genåbningen fejres med gode åbningstilbud, som de besøgende kan nyde godt af. På åbningsdagen vil man kunne få en gratis børnemenu ved køb af en anden menu til minimum 79 kroner. Derudover vil der blive uddelt kuponer på dagen

Restaurantchef Mette Asp